Pressemeddelelser 2018

 

Nyt, banebrydende droneprojekt skal følge letbanebyggeriet fra oven

I denne uge sender Odense Letbane en drone afsted på sin første månedlige overflyvning af de godt 14 kilometer letbanestrækning. Det er første gang i Danmark, at droner bliver anvendt til et så omfattende anlægsprojekt i et bynært miljø. Formålet er at følge fremdriften i det store anlægsprojekt og hjælpe med at føre tilsyn med de forskellige faser af sporarbejdet. Læs pressemeddelelsen her.

19. december 2018

 

Odense Letbane skriver driftskontrakt med Keolis Danmark

Odense Byråd har nu besluttet, at Odense Letbane P/S kan underskrive driftskontrakten. Det ligger således nu fast, at det bliver Keolis Danmark A/S, der skal stå for drift og vedligeholdelse af Odense Letbane. Kontrakten, der gør Keolis Danmark til operatør i op til 15 år, bliver underskrevet onsdag 19. december. Læs pressemeddelelsen her.

14. december 2018

 

Tirsdag bliver den første skinne til Odense Letbane støbt fast

Det er et særligt øjeblik for letbanen i Odense, når den allerførste skinne bliver støbt fast, så den ligger permanent. Det sker tirsdag 11. december klokken 14.00 (OBS: forkert tidspunkt er nævnt i pressemeddelelsen i linket), hvor alle er inviteret med til at overvære den vigtige milepæl – som samtidig er startskuddet til, at letbanen for alvor begynder at tone frem i Odense over det kommende års tid. Læs pressemeddelelsen her.

7. december 2018

 

Ensretning på Middelfartvej i tre måneder på grund af sporarbejde

For at skabe arbejdsrum til letbanens sporarbejde er det enkelte steder i byen nødvendigt at ensrette vejstrækninger i en periode. Den første store af disse sker fra mandag 10. december på Middelfartvej, hvor der frem til foråret vil være en mindre omkørsel for vestgående trafik. Der er fortsat adgang til Hauges Plads. Læs pressemeddelelsen her.

6. december 2018

 

Odense Letbane peger på Keolis til at køre letbanen

Driftsbudgettet holder, konstaterer Odense Letbane P/S, efter at have evalueret de sidste priser fra de fire operatører, der har budt på at køre samt vedligeholde letbanen. Letbanen peger på Keolis Danmark A/S som den foretrukne byder, da firmaet har givet det bedste bud på både pris og kvalitet. En gunstig rente har spillet positivt ind på, at budgettet holder. Nu skal kontraktindgåelsen politisk godkendes af Odense Byråd. Læs pressemeddelelsen her.

29. november 2018

 

Mini-tog, paella og næsen i sporet: Letbanen inviterer til åben byggeplads i Hjallese

Letbanearbejdet er i fuld gang på Hestehaven. Lørdag 24. november har beboere i området og andre nysgerrige mulighed for at komme tæt på arbejdet med at skabe letbanesporet, når der afholdes ’åben byggeplads’. Det er det første af en række bydelsarrangementer, som Odense Letbane vil holde langs sporet. Læs pressemeddelelsen her.

15. november 2018

 

Her er de 16 navne til Odenses letbanetog

Flere tusinde har deltaget i processen med at finde på navne til de letbanetog, som fra slutningen af 2020 vil køre gennem Odense. Nu er det hele afgjort med en afstemning. Blandt favoritnavnene er mange lyriske indslag – toppet med en velsmagende vinder. Læs pressemeddelelsen her.

29. oktober 2018

 

Afstemning: Alle er med til at afgøre navnene til letbanetogene

Hundredvis af forslag er blevet kogt ned til en stemmeseddel med 37 ’kandidater’. Nu bliver alle letbanens kommende kunder inviteret til at stemme om, hvilke 16 navne der skal på de odenseanske letbanetog. Tredje og sidste fase af letbanens navngivningsproces er netop skudt i gang. Læs pressemeddelelsen her.

10. oktober 2018

 

Temaet er bestemt - nu skal kunderne sætte navne på letbanetogene

'At rejse er at leve' bliver det overordnede tema for navnene til de 16 letbanetog i Odense. Nu er det op til letbanens kommende kunder at fortolke udtrykket og komme med gode, konkrete navneforslag inden for temaet - som ganske vist er inspireret af H.C. Andersen, men som ifølge dommerne skal forstås frit. Læs pressemeddelelsen her.

15. september 2018

 

Omkørsel på Middelfartvej i den kommende weekend

Den inderste del af Middelfartvej bliver spærret fra fredag aften til mandag morgen på grund af gravearbejde på tværs af vejen. Bilister skal derfor ud på en lille omvej. Læs pressemeddelelsen her.

5. september 2018

 

Kunderne bestemmer hvad Odenses letbanetog skal hedde

Navngivningen foregår over tre runder, hvor den første allerede er begyndt. Til efteråret bliver de endelige navne afgjort ved en afstemning. Læs pressemeddelelsen her.

17. august 2018

 

Nyborgvej spærres fredag og lørdag aften og nat

Nyborgvej spærres kortvarigt, da krydset ved Ejbygade, Ørbækvej og Nyborgvej skal asfalteres i weekenden 17. til 19. august. Det sker i perioden fredag klokken 18.00 til lørdag klokken 05.00 og igen lørdag klokken 18.00 til søndag klokken 05.00 Læs pressemeddelelsen her.

17. august 2018

 

Letbanens tog og perroner bliver røgfri

Odense Letbane har netop besluttet at følge sædvane i toge og på perroner i Danmark – nemlig at disse skal være røgfri. Hensigten er, at ingen passagerer skal udsættes for passiv rygning, hverken udendørs eller indendørs i forbindelse med deres tur med letbanen. Læs pressemeddelelsen her.

25. juni 2018

 

Ny tunnel under Niels Bohrs Alle bliver lavet på kortest mulig tid

Fra mandag 28. maj og cirka fire uger frem vil Niels Bohrs Alle være spærret på den vestlige side af Campusvej-krydset. Hér bliver en ny, færdigstøbt tunnel, som skal sikre overgangen for fodgængere og cyklister i det trafikerede kryds, sænket ned under vejbanen. Læs pressemeddelelsen her.

23. maj 2018

 

Nu bliver trafikken på Østre Stationsvej ført bagom banegården

Fra tirsdag 22. maj er det slut med biltrafik foran Odense Banegård Center. Fremover bliver trafikken ledt bagom gennem den tidligere busterminal ved banegården, så forpladsen kan blive anlagt med plads til letbanen. Samtidig vil en del af Nørregade blive ensrettet i cirka halvanden måned af hensyn til arbejdet. Læs pressemeddelelsen her.

18. maj 2018 

 

Odense Letbane og spansk leverandør sætter spaden i jorden sammen

Tirsdag 24. april tager Odense Letbane P/S og Comsa S.A.U. første spadestik på letbanens store kontrol- og vedligeholdelsescenter. Det markerer samtidig begyndelsen på arbejdet med at etablere letbanens samlede transportsystem. Læs pressemeddelelsen her.

18. april 2018

 

Odense Letbane går rettens vej for at sikre skatteydernes penge

Odense Letbane går nu til domstolene i den første af en række sager, hvor letbanen er uenig i Taksationskommissionens afgørelser. Det sker efter, at Taksationskommissionen, som ankeinstans, i en del sager er kommet frem til betydeligt højere erstatninger end Ekspropriationskommissionen, som i første instans afgjorde erstatningerne i forbindelse med ekspropriation med henblik på letbanens gennemførelse. Læs pressemeddelelsen her.

11. april 2018

 

Odense Letbane afslører design af letbanevogne og stationer

Den 11. april vil Odense Letbane vise omverdenen, hvordan letbanevognene og stationerne vil komme til at se ud, når letbanen begynder at køre i slutningen af 2020. Det sker på en udstilling, som først vises for samarbejdspartnere i Odeon, hvorefter den vil blive vist for alle interesserede i Borgernes Hus fra den 16. april og tre uger frem. Læs pressemeddelelsen her.

5. april 2018

 

Sidste kontrakt på letbanens anlægsarbejde kom også inden for budgettet

M.J. Eriksson A/S har sikret sig den sidste af anlægskontrakt på letbanens anlægsarbejde. Dermed har entreprenørvirksomheden vundet fire ud af de i alt syv kontrakter, som Odense Letbane P/S har udbudt på letbanens anlægsarbejde. Læs pressemeddelelsen her.

26. marts 2018

 

Omkørsel på Rismarksvej fra lørdag aften til mandag morgen

Forsyningsselskaberne skal lægge kabler på tværs af Rismarksvej i den kommende weekend. Derfor er strækningen mellem Rismarksvænget og Snorresvej spærret. Læs pressemeddelelsen her.

14. marts 2018

 

Kom til infomøde om letbanens anlægsarbejde i Albanigade og Benediktsgade

Snart begynder arbejdet med at skabe plads til letbanen på Albanigade og Benediktsgade. Derfor afholdes et infomøde på Odense Rådhus for områdets beboere og erhvervsliv. Læs pressemeddelelsen her.

12. marts 2018

 

I denne uge begynder arbejdet med at skabe plads til letbanen på Nyborgvej

Gennem 2018 skal der anlægges nye vejforløb på Nyborgvej, så der bliver skabt et cirka otte meter bredt areal til letbanens spor og kommende stationer. Trafikken vil under anlægsarbejdet blive opretholdt i begge retninger, men dog med væsentlig indskrænkning af den samlede plads. Læs pressemeddelelsen her.

12. marts 2018

 

Ensretning på Stadionvej: På mandag begynder letbanens anlægsarbejde

I uge 11 begynder anlægsarbejdet på Stadionvej på strækningen mellem Middelfartvej og Richard Møller Nielsens Plads, som bliver ensrettet mod syd, mens arbejdet står på. Læs pressemeddelelsen her.

8. marts 2018

 

Nu begynder letbanearbejdet for alvor i Bolbro

Arbejdet med at lave nye vejforløb som forberedelse til letbanen begynder i denne uge på Middelfartvej. Senere fortsætter det på Stadionvej, Højstrupvej og Vesterbro. Læs pressemeddelelsen her.

5. februar 2018

 

Letbanearbejde og ny tunnel sender cyklister til SDU ud på en lille omvej

Fra torsdag 1. februar er det ikke muligt at cykle over krydset ved Niels Bohrs Allé og ned af Campusvej. Cyklisterne skal derfor ud på en lille omkørsel, mens Campusvej gøres klar til letbanen, og der bygges ny stitunnel. Læs pressemeddelelsen her.

31. januar 2018

 

Nu begynder letbanens anlægsarbejde på Vestre og Østre Stationsvej

Mandag 15. januar begynder arbejdet med at anlægge nye vejforløb og byrum, der skal bane vej for letbanesporet på Vestre og Østre Stationsvej. Det påvirker biltrafikken og betyder, at mange busser flytter til nye holdepladser ved OBC. Odense Letbane og Odense Kommune afholder tirsdag 16. januar infomøde om arbejdet. Læs pressemeddelelsen her.

10. januar 2018

 

Højstrupvej bliver ensrettet mod øst fra onsdag 10. januar

En del af Højstrupvej bliver frem til april indsnævret til én vejbane, og vejen ensrettes derfor. Ensretningen er nødvendig for at skabe plads til arbejdet med at omlægge vejforløbet, så der bliver plads til det kommende letbanespor. Læs pressemeddelelsen her.

9. januar 2018

 

Det første stykke letbane-vej er færdigt – nu skal modsatte side af Ørbækvej gøres klar

Fra onsdag 10. januar bliver trafikken på Ørbækvej, hvor letbanens anlægsarbejde er i gang, flyttet over på den østlige side af vejen. Her er entreprenøren nemlig nu færdig med det indledende vejarbejde, der skal skabe plads til letbanen. Læs pressemeddelelsen her.

9. januar 2018

 

Barslund vinder endnu en kontrakt på letbanearbejde i Odense

Entreprenørfirmaet Barslund A/S skal anlægge nye byrum omkring letbanen på strækningen mellem Idrætsparken og Vesterbro. Det er den næstsidste af i alt syv anlægsentrepriser, som Odense Letbane P/S udbyder – og det er det andet udbud i træk, hvor Barslund havde den laveste pris. Læs pressemeddelelsen her.

3. januar 2018

 

 

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse