Sikkerhed for arbejde nær letbanen
Skal du udføre arbejde tæt på letbanen?
Fra 27. april 2022 har Odense Letbanes operatør Keolis fået ansvar for at give tilladelse til al arbejde nær banen og udbyde de kurser, som arbejdet kan kræve.
Er du i tvivl, om du skal på et kursus eller have en tilladelse?
(NB: Scroll ned på siden for at finde formularen).
Kurser i letbanesikkerhed
Keolis udbyder også de kurser, der eventuelt kræves for at kunne udføre arbejde nær letbanen.
Søg tilladelse til at arbejde nær letbanen
Det kan være, at du skal bruge en tilladelse for at arbejde nær letbanen. Det kommer an på karakteren af dit arbejde, og hvor tæt det er på letbanen. Du kan blive klogere på de trafikale sikkerhedsregler for arbejde nær letbanen på Keolis' hjemmeside.
Hvorfor skal jeg have en tilladelse?
Hvis der er risiko for, at dit arbejde kommer inden for sikkerhedszonen, kan det være nødvendigt at slukke for strømmen til letbanen. Det skal planlægges, og det kan betyde, at dit arbejde skal udføres om natten. Det kræver en sikkerhedsplan og en tilladelse fra Keolis.
Der kan også være krav om, at du og dine ansatte skal tage et eller flere sikkerhedskurser for at kunne få tilladelse til at arbejde inden for Odense Letbanes sikkerhedszone.
Kører du lastbil eller andet stort køretøj?
Letbanens køreledninger hænger i over 5 meters højde på hele strækningen. Så længe, du holder dig under den maksimale lovmæssige højde på 4 meter for et køretøj, er der således ingen fare for at køre under letbanens køreledninger i kryds og ved overkørsler.
Er dit køretøj over fire meter, er der tale om en særtransport. Så skal du have en tilladelse hos Vejdirektoratet. Læs mere.
Parkering tæt på letbanen
På visse veje nær letbanen kan det være svært at finde parkering lige foran din ejendom. Ifølge Odense Kommune skal du benytte nærliggende sidegader, som ligger tæt på din bolig.
Du kan også søge om dispensation hos Odense Kommune, hvis du kortvarigt skal parkere på fortov eller cykelsti for at komme tæt på din bolig (fx ved flytning). Læs mere på Odense Kommunes hjemmeside.